Op
Gæstebog

 
 

Historien om min/vores hund Malou

Længe ventet fik vi endelig vores egen lille hund. Jeg/vi har altid passet andres hunde også i mange år af gangen.

Endelig kom den dag hvor vi skulle hente Malou, hun var et lille myr på 4,6 kg, men dejlig og mine 2 børn glædede sig, men lykken blev kort og alle bekymringerne og uventede udgifter kom hurtigt.

Vi fik Malou tirsdag den 18. november.

Da vi var til vores første dyrlæge tjek, da hun var 12 uger, var vores dyrlæge allerede bekymret for hende, fordi hun ikke vejede nok og hun syntes hun så lidt trist ud i øjnene. Der blev ringet til opdrætteren fra dyrlægen, fordi dyrlægen var bekymret om hun havde fået nok ormekur. Jeg er blevet spurgt flere gange om hvor jeg havde fået hende fra, fordi de troede at hun bare kom fra en stal. Dyrlægen og jeg blev enige om at vi skulle komme til ekstra kontrol, så Malou var under opsyn. Det var i december.

Malou var på daværende tidspunkt en meget stille hund, (det var da rart) hun var meget nem, lavede ingen ballade og ville helst bare ligge i vore skød og få nærvær.

Jeg var ikke klar over at det stod så slem til, for Malous opdrætter havde udvalgt Malou til os, da jeg skulle bruge hende til et bestemt formål i forhold til mine børn. Så hun skulle jo være stille og rolig, og jeg har som sagt ikke haft hundehvalp før.

Så kom tiden hvor det fra det ene tidspunkt til det andet gik rigtig galt. Det var den 29. december. Da det blev aften ville hun ikke spise mere, enten gik hun væk fra maden eller legede med den. Lige den aften tog jeg mig ikke så meget af det. Den efterfølgende dag tog hun ikke morgenmad til sig jeg blev bekymret og kontaktede straks dyrlægen. Jeg fik en tid senere samme dag. Dyrlægen som var en vikar for vores egen dyrlæge kiggede på hende. Hun viste ikke rigtig hvad der var galt. Hun kunne høre at der var noget mislyd i hendes mave. Malou fik 2 sprøjter og hun måtte kun få diætmad i 3 dage, noget jeg selv lavede. Det gik nogenlunde med at få det i hende.

Den 2. januar var det kun blevet være. Malou var nu så tynd at man kunne se hendes rygsøjle. Den dag talte dyrlægen og jeg sammen 3 gange. Om eftermiddagen tog jeg en smut op i byen, var væk et par timer, da jeg kom hjem fik jeg et chok.

Malou var blevet kuglerund om maven, som en fodbold. Jeg smid Malou ind i bilen og kørte straks til dyrlægen.

Vi kom straks for hos dyrlægen, hun var meget bekymret for Malou. Dyrlægen tog røntgenbilleder. Det, der kunne ses på røntgen var at Malous tarme lå forkert og det så ud som om der var et

fremmedlegeme i hende. Men intet var sikkert for det kunne kun ses ved at sprøjte kontrast væske i hende over 24 timer. Malou skulle have diætkost i 3 dage igen. Så fik vi en ny tid om 3 dage til røntgen og kontrol.

Der var ingen der var i tvivl om at det lille myr ikke havde det godt. Jeg havde kontakt til min broder i Jylland flere gange pga. afmagt, hvad skulle jeg gøre, tog også kontakt til opdrætteren Susanne. Vi snakkede en del sammen, hun var selvfølge også interesseret i hvordan det gik med Malou. Susanne og jeg aftalte at snakke sammen torsdag, efter dyrlæge besøg.

Det blev torsdag og vi skulle til dyrlæge, der blev taget nye røntgen billeder. De så lidt bedre ud, men Malou var så afkræftet, at vi skulle komme igen mandag, og der skulle der tages stilling til hvad der skulle ske med hende.

Jeg ringede til Susanne og hun valgte at komme straks. Malou levede op da de kom ind af døren, det var gensynsglæde. Susanne gik straks i gang med at lave mad, hun fik et halv bæger i hende. Så der var fest. Susanne prøvede igen nogle timer efter, men da lykkes det ikke. Vi var alle bekymrede for Malou. 

Men så fredag livede Malou op, hun blev glad for mad, og kan slet, ikke få nok at spise.

Hun er i dag en lille, stor hund på næsten 14 kg og godt 4 mdr.,  Malou er en glad hund og bare dejlig.

Hvor er jeg glad for, at Susanne kom med så kort varsel med en sæk VetCur mad. En stor tak til VetCur for den gode rådgivning i telefon og hjælpen med at svarer på spørgsmål.

Der er slet ingen tvivl om at det er VetCur der har reddet min hund. Tænker nogen gange over, at hvis jeg bare havde fortsatte med det mad jeg brugte, havde hun nok ikke været her i dag.

Det var ikke billig mad, havde prøvet 4 forskellige anerkendte mærker. Kun købt hos dyrlægen og hundeforretninger.

Endnu engang en stor tak for det gode produkt.

  


 

Lucie Hostrup

 

 
 
 
 
 

Susanne Larsen Blåbækvej 1  4640 Faxe:  mobil. 3029 9585